Nyheder

Tilmeld dig Nyhedsbrev klik her.


News november 2011.

Vedrørende snyltere, parasitter og andre skadedyr:

I den seneste tid er Hells Angels Motorcycle Club Denmark (HAMC Denmark) i pressen blevet sat i forbindelse med begrebet ”dummebøder”. Det er sket før og lige som forrige gang er der tale om en gang forvrøvlet propaganda, der alene tjener det formål at hænge klubben ud og dæmonisere klubbens medlemmer yderligere. Ingen fra HAMC Denmark har givet dummebøder. Ingen fra HAMC Denmark er nogensinde seriøst sat i forbindelse med dummebøder. Hører vi at nogen med tilknytning til HAMC Denmark giver dummebøder i vores navn vil de straks blive ekskluderet fra miljøet omkring klubben.

I forbindelse med omtalen og debatten om dummebøder bruger medierne oftere og oftere en person ved navn Michael Green. Denne person er os bekendt; han er kommet i vores miljø som en ven af nogle af vore medlemmer, men han har aldrig så meget som ansøgt om at blive medlem. Det havde han ikke format til og det vidste han godt, men han var til tider en sjov fyr som blev betragtet som en slags pauseklovn. Hverken mere eller mindre. I virkeligheden var han en veltalende svindler og platugle, som formentlig med en vis succes gemte sig bag vore brede skuldre, for da han forlod miljøet omkring os for at søge tilflugt andre steder skyldte han millioner til venner og bekendte af klubben. Siden har han iscenesat sig selv som leder af foreningen ”Tidligere Bandemedlemmer”, hvor han grundet samfundssystemets had til og frygt for ”rockere” nu er i stand til at svindle videre og denne gang er det skattekronerne han er ude efter.

En anden bedrager udgiver sig i disse tider for at have været tæt på HAMC Denmark - Kasper Vetter, der ligesom ovennævnte snylter har løjet og svindlet sig gennem tilværelsen, har aldrig været andet end ven af et medlem af klubben. Andre har set ham, eller kendt ham overfladisk, mange brød sig ikke om ham, da han allerede dengang var utroværdig og det som man må betegne som en lille fedtet karl. Hvis det eneste kriterium er at man har færdes i miljøet eller været venner med en fra klubben, så kan tusinder af mennesker skrive en bog om HAMC og foregive at de kender klubben indefra. At bogen bærer undertitlen ”HA set indefra” er derfor nærmest komisk. Den er fortalt af en person, som aldrig har været en del af HAMC Denmark. En person der siden sine tidlige år har løget om alt, har snydt og bedraget sin familie, sine venner og hvem han elles mødte på sin vej. Nu har han så mødt en journalist, som kalder sig selv for ”rockerekspert” (!) og det har gjort bedrageren til sandhedsvidne. I den forbindelse er det svært at få øje på om det er den statsautoriserede lystløgner eller den nyttige idiot som lader ham komme til orde, der er mest sølle.

Som et lille kuriosum til alt dette sladder omhandlende alle de personer, der prøver at tjene penge på HAMC, bør det tilføjes, at partileder Anders Samuelsen aldrig betalte penge til en person, som havde forbindelse til HAMC Denmark. Desværre er det sådan at mange pushere – ganske som det er tilfældet med personerne nævnt ovenfor – misbruger HAMCs stærke brand for at opnå beskyttelse, eller for anden vindings skyld udgiver sig for at have forbindelse til klubben.


Hells Angels Motorcycle Club Denmark





HELLS ANGELS  and the skull logo ® are trademarks owned by Hells Angels Motorcycle Corporation , registered in the USA and in many other countries. All logos and designs of Hells Angels are trademark-protected™ and protected according to international law. Cop